Et team af forskere ved 'Georgia Institute of Technology' er kommet med en ikke-invasiv sensor-i-en-chip, der registrerer detaljer om hjerterytme, respirationshastighed og lungelyde. Det sporer endda bærerens fysiske aktiviteter, såsom at gå. Signalerne registreres synkroniseret, hvilket potentielt giver sundhedspersonale et detaljeret overblik over en patients hjerte og lunger.
Mariehønsstørrelseschippen fungerer som et højteknologisk elektronisk stetoskop kombineret med et accelerometer og kaldes en accelerometerkontaktmikrofon. Det registrerer vibrationer, der kommer ind fra kroppen, mens de filtrerer distraherende lyde ud fra kroppens kerne som luftbårne lyde. De således producerede lyde analyseres for at få detaljeret information om patienten.
Enheden er følsom over for lyde, der kommer ind fra kroppen, og den opfanger nyttige vibrationer selv gennem tøj. Chippen har to tynde lag af silicium, der klæber ind i et mellemrum på 270 nm, der hver har en lille spænding, der giver den en følsomhed. Vibrationer fra kropslige bevægelser og lyde sender trykbølger gennem chippen, hvilket får spændingen til at ændre sig subtilt og skaber læsbare elektroniske udgange.
Sensoren er en chip, der er tilpasset til vibrationer, og ved siden af den er en elektronisk chip kaldet et signal-condition kredsløb, der oversætter sensorchips signaler til mønstrede udlæsninger. Mens chippen blev testet på mennesker, registrerede den en række signaler fra lungernes og hjertets mekaniske funktion med stor klarhed. Holdet planlægger at fastgøre tre sensorer eller mere til et brystbånd for at triangulere signaler og bestemme nøjagtigt, hvor de kommer fra inde i kroppen.
Chippen er forseglet inde i et vakuumhulrum for at forhindre luftstrømme i at forstyrre indkommende vibrationer. Dette reducerer støj til et ultralavt niveau og giver sensoren en utrolig bred båndbredde. Forskerne brugte en fremstillingsproces, der blev udviklet i Ayazis laboratorium kaldet Harps + -platformen (høj aspektforhold poly og enkelt krystallinsk silicium) til masseproduktion. Derefter blev ark i håndstørrelse skåret til den nødvendige størrelse.